Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde

Nedsættelsen af pensionsalderen fra 67 til 65 år vil fra midten af 2004 og de næste to år vil øge antallet af folkepensionister med ca. 100.000 og antallet af pensionister under 70 år med ca. 70%. De nye pensionister er yngre, og de af dem, der har været på efterløn, har været det i en kortere periode, end det hidtil har været tilfældet. Begge forhold bidrager til at øge deres betydning som arbejdskraftreserve. Såvel folkepensionens pensionstillæg som grundbeløb aftrappes med 30%, og sammen med arbejdsmarkedsbidrag og indkomstskat betyder dette, at pensionisternes arbejdsindkomst bliver genstand for en væsentlig højere effektiv beskatning end den, der gælder for almindelige lønmodtagere. Udbredelsen af arbejdsmarkedspensioner, ratepensioner o.l. har reelt udhulet det beløb, en folkepensionist kan tjene ved arbejde uden at møde en effektiv marginalskat på ca. 60%. Mange folkepensionister oplever således en væsentlig højere effektiv beskatning af deres arbejdsindkomst end den, de tidligere var udsat for. I den hensigt at give pensionisterne et incitament til at blive længere på arbejdsmarkedet arbejder regeringen med planer om at give folkepensionisterne adgang til at udskyde pensionstidspunktet mod en tilsvarende højere pension senere. Tilsvarende incitamenter kan skabes ved at fjerne aftrapningen af pensionstillægget for arbejdsindkomst. Derved bliver folkepensionisternes arbejdsindkomst indtil godt 250.000 kr. genstand for den samme beskatning som almindelige lønmodtageres. Beregninger foretaget på Finansministeriets lovmodel indikerer, at en fjernelse af aftrapningen af pensionstillægget for arbejdsindkomst ikke er nogen bekostelig affære, og selv ved en beskeden positiv reaktion på arbejdsudbuddet vil den give overskud.