| Author Info |
| Abstract |
længere tids foregående lovarbejde og diskussion. Jordforureningsloven
vedrører den type forurening, hvor et pludseligt udslip af f.eks kemiske
produkter eller olie fra en virksomhed eller en privatperson (private
olietanke) trænger ned i jorden og evt. truer grundvandet 1 . Indenfor de
nærmeste år skal loven evalueres og muligvis revideres; i denne forbindelse
kan det være hensigtsmæssigt at se loven i et økonomisk-teoretisk
perspektiv, hvilket man kun i begrænset omfang har gjort hidtil.
Diskussionen om loven har været ført af jurister, og i denne diskussion har
økonomiske synspunkter (naturligvis) ikke været særlig fremtrædende.
Måske er der for få økonomer der beskæftiger sig med den direkte,
administrative, regulering af miljøproblemer. Som økonomer er vi trænet til
at se med skepsis på den direkte regulering, der er kendetegnet ved, at en
statslig myndighed fastlægger, hvordan en virksomhed skal handle. I følge
de økonomiske læreboger i miljøøkonomi er afgifter et bedre instrument
end direkte regulering, først og fremmest fordi afgifter er et mere
decentralt instrument, der bedre tager højde for at myndighedernes
information om virksomheders forhold er begrænset. Denne skepsis overfor
den direkte regulering er efter min mening fuldt berettiget; grønne afgifterer for mange typer forurening klart det mest egnede instrument, som bør
anvendes mere end tilfældet er i dag. Men lærebøgerne overser, at der
findes situationer, hvor afgifter kommer til kort. Når en virksomhed enten
ved et uheld eller forsætligt slipper et giftigt stof ud på jorden, er det ikke
kun selve brugen af stoffet der behøver regulering, men også den måde
brugen foregår på (medmindre man med afgifter vil udfase brugen af stoffet
helt, hvilket ofte ikke er hensigtsmæssigt). En afgift kan naturligvis
mindske brugen og dermed udslippets størrelse, men det afgørende er at
forhindre udslippet, dvs. at give incitament til forsigtig omgang med de
giftige stoffer. Når udslippet er sket, er det afgørende at sikre, at der bliver
ryddet op, inden stofferne når ned til grundvandet, og her er afgifter heller
ikke det rigtige instrument. Her må erstatningsregler og/eller regler der
giver myndigheder beføjelse til at rydde op eller diktere oprydning til. Da
opstår en række spørgsmål: hvornår bør myndighederne have kompetence
til at diktere oprydning? Er det f.eks. nok at udslippet er fundet på en
grund der tilhører en given virksomhed eller skal det kunne påvises, at
| Download Info |
If you experience problems downloading a file, check if you have the proper application to view it first. Information about this may be contained in the File-Format links below. In case of further problems read the IDEAS help page. Note that these files are not on the IDEAS site. Please be patient as the files may be large.
| Publisher Info |
Download reference. The following formats are available: HTML
(with abstract),
plain text
(with abstract),
BibTeX,
RIS (EndNote, RefMan, ProCite),
ReDIF
Contact details of provider:
Postal: Department of Finance, Copenhagen Business School, Solbjerg Plads 3, A5, DK-2000 Frederiksberg, Denmark
Phone: +45 3815 3815
Email:
Web page: http://www.cbs.dk/departments/finance/
More information through EDIRC
For technical questions regarding this item, or to correct its listing, contact: (Lars Nondal).
| Related research |
Find related papers by JEL classification:
A00 - General Economics and Teaching - - General - - - General
| Statistics |
Did you know? RePEc also has a blog.
This page was last updated on 2009-11-15.