Finanskrisen og den økonomiske videnskab

Den internationale finanskrise, der kulminerede i efteråret 2008, kom som en overraskelse for det store flertal af økonomer. Krisen var så voldsom, at aktiviteten på flere centrale finansielle markeder tørrede helt ud. Uden de omfattende indgreb fra stater og centralbanker ville vi utvivlsomt have oplevet et totalt sammenbrud af det globale finansielle og økonomiske system. Denne alvorlige forskrækkelse har udløst dyb selvransagelse hos mange økonomer. Paul Krugman, der i 2008 modtog Nobelprisen i økonomi, stillede forrige år i New York Times spørgsmålet: »Hvordan kunne økonomerne tage så meget fejl?« Den hårde debat, som Krugmans artikel udløste, er blot ét blandt mange eksempler på de voldsomme faglige kontroverser blandt økonomer, som finanskrisen har igangsat. Debattørerne kan groft sagt inddeles i to lejre. På den ene side står de, der ser et behov for en fundamental nyorientering af økonomisk teori. På den anden side finder man dem, der mener, at de centrale træk ved finanskrisen udmærket kan forklares ved brug af gængs økonomisk teori. I det følgende vil jeg give mit eget bidrag til denne diskussion.